Find den rigtige anlægsgartner

//

Min kæreste og jeg har netop købt vores første hus sammen, og hun er helt tosset med blomster! Vi har i det nye hus en ret stor have faktisk omkring 200 kvm, det er rigtig meget, når man er vant til at bo i lejlighed med en lille altan. Min kæreste havde på vores gamle altan begravet den i blomster, smukt er det da, men der var ikke helt så meget plads, så det var egentlig lidt upraktisk. 

Men nu hvor vi har den her kæmpe have, kan jeg allerede se, hvordan det kribler i fingrene på hende for at komme til at bedække den med blomster. Og ja det gør mig faktisk liiidt nervøs. Jeg tror ikke, at hun har tænkt over, at der noget mere at holde og at det måske kræver lidt omtanke inden man “bare” går amok med at plante blomster. Hun er ikke så struktureret, så jeg kan allerede se, hvordan det kan stikke helt af og blive et håbløst projekt. Men jeg har lovet hende, at hun må lave haven som hun har lyst. Dog havde jeg et lille es i ærmet, for jeg havde tænkt, at hun skulle have noget hjælp. Derfor hyrede jeg en anlægsgartner, som kunne komme og hjælpe med at sætte nogle ord på hendes drømme og derefter hjælpe hende med at realisere dem. I min søgen på den rette anlægsgartner fandt jeg blandt andet ud af, at det kræver en uddannelse på cirka fire år at blive anlægsgartner. 

Derudover fandt jeg ud af, at de udfører opgaver såsom: beplantning, haveanlæg, støttemure, renovering af haver og rullegræs. Jeg var faktisk lidt i tvivl om forskellen på en anlægsgartner og en gartner, men forskellen ligger i, at en anlægsgartner ofte har speciale i anlægsteknik, hvor en gartner er specialiseret i plejeteknik og renholdelse af grønne områder.

Hun blev sindssygt glad og meget overrasket, og hun lyste helt op da de sammen gik en tur i haven og talte om de forskellige muligheder. Sammen lavede de tegninger over forskellige zoner i haven, og talte om hvilke planter der kunne være skønne at have. Jeg vil sige, at det er nogle af de bedste penge, jeg har brugt, min kæreste er så glad for den have og jeg synes, at resultatet er blevet sindssygt flot!

Papir Frit Mærket

En del af Xcale Group

Bygvænget 47
4720 Præstø
Danmark