Motioner hunden og slå et slag for miljøet på samme tid

//

Vores strande og have bugner af skrald og skidt til stor skade for miljøet. Der bliver heldigvis hele tiden indført nye tiltag, der skal mindske forureningen, og mange engangsprodukter gøres genanvendelige eller produceres således, at de kan nedbrydes i naturen. Der er dog lang vej endnu til rene have, strande og natur i det hele taget. Én person kan ikke gøre meget, men mange personer kan alle gøre lidt, der til sammen gør en stor forskel. Tag eksempelvis hunden med på stranden, få motion, nyd solen og naturen – og tag en pose med til at samle det affald, du møder på vejen.

Regler for hunde på strande

Vær opmærksom på, at der er særlige regler i forhold til at lufte hund på stranden. Det er fantastisk at se sin bedste ven løbe afsted med fuld far ud i vandet, men det kan komme til at koste dig penge, hvis du ikke overholder reglerne. Er der skiltning med hunde i snor på stranden, er dette gældende uanset årstiden. Er der ikke en særlig skiltning, så gælder det over hele landet, at hunde kun må løbe fri på stranden fra oktober til marts. Overholder du ikke dette, kan det koste dig en bøde på hele 2.000 kr.

Få hunden i form

Hvordan får man sin hund i form? Døjer din hund med dårlig form og overvægt, er der flere tiltag, du kan foretage, for at få hunden i form til at kunne løbe rundt på stranden, uden at være ved at falde omkuld. Start med at gå nogle gode ture og øv lydighed på store, åbne arealer. Her kan i med fordel være to mennesker, hvor hunden følger den ene og på kommando skal løbe hen til den anden. Det træner både lydighed og kondition. Svømning er også en yderst effektiv måde for hunden at komme i form. Dette er særligt godt for den overvægtige hund, da dette ikke belaster leddene på samme måde som løbetræning.

Papir Frit Mærket

En del af Xcale Group

Bygvænget 47
4720 Præstø
Danmark