Fasta om fastelavn

//

Fastetiden er en tid med faste og bøn, der fører op til påsken. Det er en tid, hvor vi forbereder vores hjerter på påsken, reflekterer over Jesu offer og husker, hvorfor vi overhovedet fejrer påske. Fastetiden begynder på askeonsdag og slutter på skærtorsdag. I fastetiden vælger mange mennesker at give afkald på noget, de nyder som en en måde at komme tættere på Gud på.

Fastelavn er starten på en 40 dages faste tid

En tradition, som mange mennesker følger i fastelavn, er karneval. Karneval finder typisk sted i dagene op til askeonsdag og omfatter en række festligheder som f.eks. optog, fester og madfestivaler. Formålet med karneval er at fejre, at fasten og påsken er nært forestående. Det er en tid for folk til at mødes og have det sjovt, før fastens højtidelighed begynder.

Karneval er en tradition, der går flere hundrede år tilbage i tiden. Det begyndte som en måde, hvorpå folk kunne forberede sig på fastelavn, men med tiden er det blevet sin egen fest. I dag nydes karneval af folk over hele verden og betragtes som en vigtig kulturel begivenhed, på trods af, at vi ikke faster mere.

Fastelavn i dag

Fastelavn er i dag en festlig begivenhed for især børn. Børn klæder sig ud, som alverdens tegneseriefigurer, fiktive personer, ting og andre kreative ting. Der er ingen grænser for, hvordan man kan og må klæde sig ud.

Her samles børnene og slår på en tønde, en såkaldt fastelavnstønde. I gamle dage var der en levende kat i, men i dag her vi blevet klogere, og erstatter katten med slik og klementiner. Den, der slår tøndens bund ned, og indholdet ryger ud, bliver kattekonge, og den, der slår tøndens sidste bræt ned, bliver kattedronning. Det er en sjovt begivenhed, der byder på fastelavns-ris, kakao og fastelavnsboller, noget til både børn og voksne.