Sådan kan en psykoterapeut hjælpe dig

//

Hvis du er født i Danmark, er du meget privilegeret. Ikke nok med at du er født i et meget rigt samfund, så er der ligestilling, gode muligheder for uddannelse, et godt jobmarked, et stærkt retssamfund og meget mere. Men på trods af at være borger i en velstillet og veludviklet del af verden, kan man sagtens have problemer. Faktisk har særligt mange unge mennesker det til tider svært med at finde deres plads i livet og leve op til de mange forventninger, som de føler, at de skal leve op til. Presset kan nemlig synes ganske intenst, når man hver dag bliver bekræftet i, hvad det gode liv er – altså ifølge sociale medier som Facebook og Instagram. For her er livet nemlig oftest ganske perfekt. Platformene flyder med glansbilleder og urealistiske idealer, som bliver en målestok for vores egen grad af succes i livet. Men sådan er livet ikke. Vi slås alle med noget, og det er helt i orden ikke at være perfekt.

Lad dig ikke narre af de perfekte mennesker

De perfekte mennesker er over alt på de sociale medier. Der er ham med sixpacken, hende med timeglasformen og de mange mærkevarer, ham i sportsvognen, dem der rejser verden tynd, hende der byggede et forretningsimperie sideløbende med sine studier og alle de andre succeshistorier. Er det disse mennesker, du gerne vil være som? For i så fald er baren sat for højt. For ikke engang disse mennesker er, hvad de prøver at vise andre. Ham med sixpacken kan have taget hundrede mavebøjninger, fundet det rette lys og redigeret sin billeder. Hende med mærkevarerne kan have et stort overtræk på sin konto osv.

Derfor er det også umuligt at leve op til de her idealer. Men desværre kan det være svært at gennemskue og da særligt for et ungt menneske. Som forælder bør man derfor tage en snak med sit barn om, hvilke værdier man har og hvad der måske ikke er retvisende billeder på livet. Det helt almindelige menneske kører ikke en Ferrari i Dubai eller har en fedtprocent på 4% og en bankkonto med samme antal millioner.

Så lad dig ikke narre – og er du allerede blevet deprimeret over, at dit liv ikke matcher dem på Instagram, så overvej at få hjælp til at tale om det. Book tid til en psykoterapeut her.

Det er vigtigt, at du finder ud af, hvad der er reelt, og hvad der er en vrangforestilling. For ellers bliver livet aldrig nok. Husk det, næste gang du scroller igennem dit feed på Instagram eller Facebook.