Refleksion over dengang jeg tabte min telefon udover en skrænt

//

Jeg havde været ude på en meget lang gåtur med mine venner. Den skulle i alt være 10 timer.

Det var sommer, og det var varmt og det var på vores bucketlist over sommeren, så det gav rigtig god mening. Vi havde planlagt det rimelig grundigt, på så kort tid.
Vi havde rigeligt af vand, nogle snacks, solcreme og solbriller også havde vi rigeligt af energi.

Vi valgte at tage hen til Karlstrup Kalkgrav. Det er smukt, det er blåt og det er hyggeligt.

Det gav god mening, og var forholdsvis lang væk.

Vi var nærmest lige ankommet, og brugte 10 minutter på at stå stille og kigge på vores omgivelser.
Derefter begyndte vi at afsted af. Der var rimelig mange farlige kanter, og en helt masse sten, som gjorde det lidt ubehageligt at træde på, men vi fortsatte trods alt.

Vi havde gået derinde i ret lang tid, og alt ting virkede efterhånden bare som det samme, så vi valgte at gå tilbage igen, også gå hen til Solrød strand.

Da vi næsten var ved enden igen, ville vi gerne tage nogle billeder af det.

Så det begyndte vi sådan set på.

Mine venner begynder så at gasse lidt rundt og støder så ind i mig, hvilket resulterede i at jeg tabte min telefon over den lidt skarpe skrænt der var.

Vi kiggede kort på hinanden, og løber så ned for at hente den.

Da vi endelig er ned ved bunden af skrænten, tager jeg den op. Den havde fået nogle ridser, men udover det var det eneste, som var gået i stykker kameraet.

Vi brudte vores gåtur og tog så derefter hen til Fixphone.
Fem personer i løse shorts med en sports t-shirt, nogle solbriller også en hel masse snavs og jord spredt grundigt over hele kroppen.

Det var hyggeligt.