At komme i gang med træning er for mange nemmere sagt end gjort. Vi lever i et pulserende samfund, hvor hvert eneste minut nærmest er skemalagt, og hvor der skal nås ufatteligt mange ting i løbet af en enkelt dag. Vi laver overspringshandlinger for at spare på tid eller energi.
Ved at komme i bedre form, kan du måske lade bilen stå, hvis du blot skal hente et par småting i supermarkedet, der ligger 500 meter væk fra hjemmet, eller tage cyklen eller en løbetur til andre små ture. Derved sparer du penge på benzin, du skåner miljøet for CO2, og desuden tilføjer du energi til din krop. Det er nemlig sådan, at når man bruger energi, får man mere energi på sigt.
Anskaf dig en træningsmaskine
Med den travle hverdag kan det være svært at presse en tur i træningscenter ind i skemaet, men det kan også være nemt at vælge sofaen og de sociale medier eller en serie, når vejret er dårligt, og man ikke lige føler for at gå udenfor. Det bliver hurtigt en vane at springe træningen over på denne måde. Indretter du din bolig med et lille mini træningscenter, kan du derimod træne når det passer dig.
En af de mest optimale træningsmaskiner som førstevalg er et løbebånd. Dette er noget, alle kan finde ud af, du behøver ikke at tænke over træningsteknikker, og du kan se din yndlingsserie eller lytte til musik mens du træner. Har du lige 10 min her og 10 min der under madlavningen, er det meget let lige at hoppe ind på løbebåndet. Men hvad skal du egentlig kigge efter, hvis du ønsker dit eget løbebånd?
Vælg det rette løbebånd
Først og fremmest bør du danne dige t overblik over pladsen. Har du et separat rum, du kan anvende som træningsrum, eller skal du have en model, der kan klappes sammen, og som eventuelt kan skubbes ind under sengen, når du ikke bruger den?
Hvis du lige er startet med træning, kan en max hastighed på 16 km i timen være fint. Regner du med at træne dig op til at træne med intervaller med hurtig sprint, vil det være en fordel med en max hastighed på 19 km i timen. Sørg for at vælge et løbebånd, der er mindst 50 cm i bredden. Er det mindre, vil du skulle koncentrere dig om at blive på båndet, hvorfor du derfor ikke rigtig kan fokusere på andet, mens du løber.
Skånsom løbetræning
En fordel ved et løbebånd frem for løb udendørs er, at du ikke skal skabe fremdrift. Det er derved ikke lige så hårdt at løbe på båndet – også fordi bunden er jævn og affjedrende, modsat terræn, der kan være ujævnt og give stød op gennem anklerne på hårdt underlag.
Løbebånd med ekstra features
Vil du gerne have lidt ekstra udfordring, kan du vælge et løbebånd med incline. Dette er en funktion, hvor båndet kan ændre hældning, mens du løber på det. Du kan ligeledes få løbebånd, der har forudindstillede programmer, der skaber variation og ekstra udfordring i træningen.