Hvilken forskel gør testamentet for dig, der er ugift samlevende?

//

Når du ikke er gift, men lever i et såkaldt papirløst samlivsforhold, og ikke har børn, er det din øvrige familie, der arver dig. Det vil først og fremmest sige, at dine forældre, søskende, nevøer/niecer er dine arvinger. Du og din partner er aldrig arvinger til hinanden automatisk, uanset hvor længe i har boet sammen, og om I måtte have fået børn og hus sammen – selvom mange desværre går rundt og tror det. Det kan derfor anbefales at oprette et gensidigt testamente.

Hvordan får I arveret efter hinanden:

Hvis du og din partner gerne vil have arveret efter hinanden, har I mulighed for at oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente. Her kan I testere 100% til hinanden, mens I ikke har børn. Har I børn, vil I i stedet arve 87,5% efter hinanden, og det er den samme procentsats, der gælder for ægtefæller. Dette skyldes de særligt gunstige regler for ugifte samlevende, der ønsker at sikre hinandne bedst muligt. Ellers er udgangspunket, at man ikke kan testere over mere end 75% af sin formue, når man har børn og ikke er gift.

Hvad hvis vi senere ønsker at indgå ægteskab?

Hvis du og din partner ønsker at indgå ægteskab på et senere tidspunkt, behøver I i i de fleste tilfælde ikke at oprette et nyt testamente. I kan i stedet i samlevertestamentet skrive, at det stadig skal gælde, hvis I senere bliver gift. Det samme kan I gøre, hvis I forventer at få (flere) børn efter testamentets oprettelse, så I undgår at skulle skrive nyt testamente.

Er der så ingen forskel på at blive gift, hvis vi har testamente?

Selvom I har oprettet et udvidet samlevertestamente, hvor I har testeret 87,5% til hinanden, hvilket også er maksimum arv ægtefæller imellem, er der en række yderligere fordele ved at blive gift rent arveretligt. I kan f.eks. få mulighed for at sidde i uskiftet bo efter hinanden, hvilket betyder, at den længstlevende overtager hele den førsteafdødes formue, og at der først bliver betalt arv til børnene, når den længstlevende ægtefælle er gået bort. Selvom i denne situation, kan det være en fordel for ægtefællerne at have oprettet et testamente, da der også er en række ulemper forbundet med uskiftet bo. Som ægtefæller undgår i derudover at betale arveafgift af arven efter hinanden – denne er ellers på 15%, dog med et større bundfradrag, der stiger årligt.

Papir Frit Mærket

En del af Xcale Group

Bygvænget 47
4720 Præstø
Danmark