Har jeg et alkoholdproblem?

Det var et spørgsmål jeg tit stillede mig selv. Det letteste var altid at overbevise mig selv om at “ nej da, jeg har styr på det”, men sandheden var at jeg havde et alkoholproblem. Det er ikke noget nogen vidste noget om til at starte med, jeg fortalte det ikke til nogen omkring mig, og det virkede heller ikke på andre, som om de lagde mærke til, at jeg har drukket.

Jeg følte jeg godt kunne styre mig selv omkring andre, når jeg havde drukket. Jeg følte mig mere afslappet, rolig og der var ikke en rastløshed i min krop. Så i nogle år drak jeg for at finde roen i mig selv. Det startede egentlig bare med, at jeg drak noget vin hver dag efter min kone og jeg gik fra hinanden og det var egentlig fint til at starte med, jeg drak bare lidt hele tiden. For det blev en interesse at samle på forskellige flasker. Jeg blev så opmærksom på, at det var et alkoholproblem, da jeg ikke kunne hænge sammen uden at jeg havde drukket lidt. Eller følte jeg mig irriteret og dårlig tilpas omkring mig selv og andre. På den måde blev alkoholen blev en falsk støtte i mit liv. 

Når livet blev svært drak jeg endnu mere. Alkoholen som hjalp mig fungerer og dulmede mit hul jeg havde i maven, skabte rod og kaos i mit liv og min families liv. For jeg kunne ikke kontrollere mig selv, og når jeg så faldt i igen, og drak en tår uden nogen så det, følte jeg mig som en “taber”. Jeg tænkte tit at ” nu hvor jeg alligevel er faldet i, nu kunne det også være lige meget”, og endte med at dulme de ubehagelige tanker jeg havde om mig selv, med alkoholen, som jo var roden af problemet til at starte med. 

Du er ikke alene, der er hjælp at hente

Jeg undslap først da det gik op for mig jeg havde et alkoholproblem, og anerkendte det. Det gik op for mig, at jeg ikke kunne klare det alene, og at min familie havde fortjente bedre. Jeg anerkendte at jeg ikke havde styrken og redskaberne til at stoppe. Så jeg kontaktede et misbrugskonsulent firma, og gik i behandling hos dem. Der fik jeg den alkoholrådgivning og hjælp jeg havde brug for.Jeg fik talt om tingene, en støtte i et fællesskab, og fik redskaber så jeg kan holde min trang i skak.

 Det kommer altid til at være en kamp, men jeg føler mig stærk nok til at tage den kamp op. For jeg har lært at jeg fortjener et godt liv, jeg har lov til at føle og mærke mig selv. Det er første skridt til at lære at elske mig selv, på trods af de ting jeg har gjort pga min berusede tilstand. Jeg giver ikke op på mig selv og min familie. 

Jeg håber der er nogen der kan bruge mit indlæg til noget. Hvis du står i samme situation, forstår jeg virkelig godt at det er svært. Men du behøver ikke at stå alene med det. Der er hjælp at hente.