Gør det fordelagtigt for dig selv at bruge bilen

//

Mange danskere er afhængige af deres bil, hvorfor det hurtigt kan løbe op i en større udgift at vedligeholde ens bil eller flere i husstanden. Man skal tænke på forsikringer, reparationer og optankning blandt meget mere. I en travl hverdag kan det være svært at komme på, hvordan man kan effektivisere ens kørsel og gøre det mindre udgiftskrævende at køre bil. Der er dog flere tips, du kan tage til dig, hvilket blandt andet gælder et Benzinkort fra Circle K samt flere ting, denne artikel vil komme ind på.

Overvej din kørsel med omhu

Et godt sted at starte på besparelserne er ved at se på, hvor meget du bruger bilen. Kører du selv små ærinder, hvor du kunne cykle i stedet? Er der nogle arbejdsdage, hvor det er muligt med samkørsel på arbejde med andre kollegaer? Selv hvis I i familien har en ekstra bil, der ikke bliver brugt så meget, er det nogle gange nemmere at spare den væk, da den også bruger penge på forsikringer og kommende reparationer, når den ikke bliver brugt. Skal du køre meget og langt, kan et benzinkort, som der blev nævnt, være en fordel. Her er der som regel fordele på besparelser på optankning samt andre købsfordele fra dem, der udsteder benzinkortet.

Tænk på selve din kørsel og brug af bilen

Så er det selve din kørsel. Er du den, der kører bilen helt ud i gearene, hvis det ikke er en bil med automatisk gear? Holder du med bilen i tomgang i lyskryds? Allerede her er der penge at spare på slitage samt reparationer af bilen. Hvis du hele tiden er opmærksom på at køre effektivt, så slider du ikke på bilen. Desuden er det altid en god idé at få bilen tjekket, uden den nødvendigvis er på vej til syn. Her kan man opdage småfejl, inden de udvikler sig til større problemer, som man så kan tage hånd om i god tid, så det ikke ender i en dyr reparation.

Ejer du den rette bil? 

Måske købte du din nuværende bil i sin tid, fordi den var billig. Men den bruger meget brændstof og skal tit til mekanikeren. Her bør man se på, om man har råd og mulighed for at investere i en nyere bil, der har mere fokus på eksempelvis besparelser af brændstof. Ens livsforhold ændrer sig også, om man flytter et andet sted hen, eller ens børn flytter hjemmefra. Ved de livsændringer bør man se på, om man kan ændre ens bilforhold til de mere økonomisk fordelagtige.