Fastelavn falder ikke på en fast dato, hvilket betyder, at det godt kan være lidt svært at finde ud af, hvornår det faktisk er fastelavn. Reglen er dog, at fastelavn altid falder på søndagen syv uger før påskedag. Du skal således tage udgangspunkt i påsken, hvis du gerne vil tjekke, hvornår det er fastelavn fra år til år. I de fleste danske kalendere, er fastelavn dog skrevet ind, hvilket gør det betydeligt lettere at finde ud af.
Traditionen med fastelavn handlede fra gammel tid om at faste – deraf navnet. I tiden hvor Danmark var et katolsk land, skulle der fastes helt frem til påske – hvis du måske husker fra sangen ’Nu er det jul igen’, hvor der først bliver sunget, at julen varer lige til påske, inden det bliver korrigeret, da fasten jo kommer derimellem.
En festdag før fasten
For at blive klar til syv uger med faste, blev der holdt en stor fest, hvis der virkelig kunne spises, og folk kunne more sig. Det er fastelavn. Selvom påbuddet om at faste faldt bort med reformationen og det danske farvel til den katolske kirke, har vil holdt fast i den festlige del af fastelavn, for hvem vil ikke gerne have en lejlighed til at holde fest?
Udklædning, fastelavnsboller, fastelavnsris og tøndeslagning er alt sammen noget, vi forbinder med fastelavn. Det samme gælder for øvrigt idéen med at gå rundt fra dør til dør og rasle.
Fastelavnsbollen er en klassiker hos bageren op til fastelavn – ja salget af den klassiske bolle med creme og/eller flødeskum starter gerne lige efter nytår. Den oprindelige fastelavnsbolle stammer formentlig fra Tyskland, hvor man lige siden 1600-tallet havde haft den særlige ”heisswecken”, der med lidt god vilje kan minde om den moderne danske fastelavnsbolle. I Sønderjylland bruger man fortsat navnet ”Hedvig”, som formentlig udspringer af den tyske betegnelse.
At slå katten af tønden
At slå katten af tønden er naturligvis den mest barbariske tradition, der hører fastelavnen til. Men puttede man vitterligt en (sort) kat i en tønde, for at banke den til døde? Ja, det gjorde man. I gamle dage var det en udbredt folketro, at en sort kat var ondsindet. Den sorte kat kunne bringe pest med sig, og derfor var det en befrielse at slippe af med den.
Op til fastelavnsfesten fangede man en sort kat, og puttede den i en tønde, hvorefter deltagerne skiftedes til at slå løs på tønden. Når der gik hul på tønden, blev katten banket ihjel. Den uskønne tradition blev så vidt vides standset af Pastor Holm i Tved på Mors i 1830’erne. I dag er tønden i stedet fyldt med slik og andre lækre sager.
Og hvad så med udklædningen? At klæde sig ud i festlige kostumer er noget, de fleste forbinder med fastelavn. I hvert fald for børnenes vedkommende. Men i gamle dage var det slet ikke børnene, der klædte sig ud. Nej, det var de voksne. Og udklædningen var uhyggelig med bjørne, djævle og andet, der kunne skræmme onde onder væk. I dag er traditionen med udklædning (primært) forbeholdt børnene.
