Erhvervstelefoni – fra monopol til hoj konkurrence

//

Telefoni – herunder erhvervstelefoni – har en speciel historik. Vi taler ofte om, at der var monopol i gamle dage, men det er kun halvvejs rigtigt. Staten fik nemlig først monopol på at anlægge og drive telefoni i Danmark i 1897. Før det var der hele 57 teleselskaber herhjemme.

Frem til 1991 var det monopoliserede område opdelt i regionale selskaber. Nogle læsere husker sikkert stadig KTAS, Jydsk Telefon-Aktieselskab og Fyns Telefon. I 1991 dannedes så Tele Danmark – i dag TDC – og først i 1996 blev markedet i Danmark liberaliseret. I Danmark var vi således lidt foran det EU-dekret, der foreskrev liberalisering fra 1. januar 1998.

Erhvervstelefoni efter 1998

Derfra gik det stærkt med konkurrencen, også inden for erhvervstelefoni. Der var til gengæld stadig et stort efterslæb fra monopoltiden. En lille, men meget central ting var, at mange kunder opfattede regningerne for deres telefoni som svært gennemskuelige. Netop dette blev startskuddet til Uni-tel, som dog i parentes bemærket først blev en realitet, da VoIP-teknologien var så god, at den kunne udgøre grundstammen i en virksomheds telefoni. Uni-tel voksede hurtigt og er i dag toneangivende på både innovativ teknologi og – i tråd med en af hoved-driverne bag stiftelsen – enkle og gennemskuelige regninger.

At kunne levere en regning, der ikke blot er let at læse, men også let at påvirke er blevet et konkurrenceparameter på flere måder. Det hele hænger nemlig sammen:

Man skal kunne gennemskue, hvad det præcist er, man betaler for. Og hvis der er ting på regningen, som bliver mindre relevante, fordi en virksomheds behov ændrer sig, skal det være muligt at pille de irrelevante ting ud. Man skal kunne skrue op og ned for indholdet i ens ydelse, så man hele tiden har noget, der er tilpasset på både pris og indhold.

Uni-tel har valgt at tage denne fleksibilitet et skridt videre ved også at udvikle en teknologisk platform med stor fleksibilitet. Ud over, at det er let at skrue op og ned for antallet af brugere, tilknyttede mobiler, IP-telefoner, Teams-klienter eller hvad det nu måtte være, er det også let at integrere platformen til andre teknologier. F.eks. i Office-pakken eller diverse telemarketing-platforme mv.

Ophævelsen af monopolet har således haft mange konsekvenser og er på mange måder et skoleeksempel på, at konkurrence kan løfte kvaliteten af en ydelse for forbrugerne. Som i Uni-tels tilfælde især er små og mellemstore erhvervsvirksomheder.

Papir Frit Mærket

En del af Xcale Group

Bygvænget 47
4720 Præstø
Danmark