Det kan være svært at stå for alt planlægning til et babyshower, da der skal være styr på invitationer, pynt, underholdning, mad og mange andre ting. Hvad kan man finde på, som samtidig skiller sig lidt ud?
Invitationerne
Det er vigtigt at få samlet alle de kvinder, som du tænker, din veninde har en tæt relation til. Når du har samlet dem, handler det om at finde en dato og tidspunkt hvor flest mulige kan komme og deltage. Når der er styr på det, så kan du gå i gang med alt andet ved planlægningen af festen.
Pynt fint op
Afhængig af om du ved hvilket køn barnet er, så kan du jo pynte op ud fra det. Man ser typisk at der ved piger kun bliver brugt lyserød pynt, hvorimod til drenge bliver der kun brugt blåt pynt. Her kan man jo gøre noget helt anderledes og lege lidt med farverne. Man kan også finde en masse dyr pynt, som egentlig bare skal hænges op. Her kan man på nogle områder spare penge ved
Sjov underholdning
Der findes de klassiske lege hvor alle gæsterne skal gætte på forskellige ting omkring barnet. Det er eksempelvis i forhold til højde, vægt, fødselsdag, hårfarve og mange andre ting. Det er altid sjovt at kigge tilbage på, når barnet er født og blevet lidt ældre. Derudover kan man også lave nogle aktiviteter sammen. Det kunne eksempelvis være at lave hjemmelavede smykker til din veninde eller barnet. Her er det nødvendigt at købe forskellige smykkedele til formålet.
Lækre snacks og mad
Til sådan en fest skal der selvfølgelig være nogle lækre snacks eller mad. Det er meget forskelligt, om festen foregår om formiddagen, eftermiddagen eller aftenen, og her kan man hurtigt afkode om der er behov for snacks eller et større måltid. Mange vælger at dele disse opgaver ud, så alle kommer med noget forskelligt.