Det kommer nok ikke som den helt store overraskelse, at det er sundt at holde sig aktiv. Cykling er en fantastisk måde at få sat kroppen i bevægelse og holde sig sund på, og det giver en række sundhedsfordele, som ikke kun er begrænset til den enkelte cyklist. Det kommer faktisk alle i samfundet til gode, når du hopper på cyklen i stedet for at tage bilen eller befordre dig på anden vis.
Cykling har positive virkninger for samfundet som helhed, da det sparer staten for en lang række udgifter til behandling af livsstilsrelaterede sygdomme hos de mennesker, som holder sig aktive ved at cykle, og de sundhedsmæssige fordele ved cykling opvejer omkostningerne til bl.a. anlæggelse af cykelstier og anden cykelvenlig intrastruktur – endda med en betydelig margen.
Nye tal fra Transport- og Boligministeriet viser, at både den samfundsmæssige gevinst og gevinsten for den enkelte cyklist er endnu større end tidligere antaget. Rapporten, som er udført af Cowi, viser, at den samfundsmæssige gevinst faktisk er over dobbelt så stor som man hidtil har troet.
Undgå livsstilssygdomme ved at tage cyklen
Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at mennesker, som ikke holder sig fysisk aktive, har langt større chance for at få livsstilssygdomme. Det er selvfølgelig skidt for den enkelte, men det er også skidt for fællesskabet, da det er fælleskassen, der betaler, når f.eks. type 2 diabetes skal behandles. Og lige præcis en sygdom som type 2 diabetes er noget nemmere at rage til sig, hvis man ikke er fysisk aktiv – faktisk er risikoen for at få sygdommen hele 45% højere hos personer, som ikke er fysisk aktive. Tal fra 2020 viser, at vi i Danmark bruger ca. halvanden milliard om året på behandling af blot denne sygdom. Dertil kan så lægges, at vi også mister 1,3 mia. kr. i tabt arbejdsfortjeneste.
Når du tager cyklen, og derved holder dig fysisk aktiv, bidrager du altså indirekte til at vi alle sammen får flere penge mellem hænderne, når udgiften til behandlinger kan spares og bruges andetsteds, hvor vi alle sammen får glæde og gavn af pengene.
Elcykler bidrager også til regnestykket
Som noget nyt, har man i rapporten også undersøgt de helbredsmæssige effekter ved at køre på elcykel. Selvom udbyttet er klart lavere, når man får hjælp af en motor, så er effekten faktisk værd at tage med selvom risikoen for uheld også er større på elcykler. Effekten er mindre, men ture på elcykel bidrager positiv til både sundheden hos den enkelte og samfundet som helhed. Det kommer især til udtryk i de tilfælde, hvor elcyklen tilvælges som et reelt alternativ til motoriserede transportformer, når der skal tilbagelægges længere distancer.
Bidrag til samfundet – ta’ cyklen
Vi bliver alle sammen rigere, når du vælger at holde dig aktiv ved at tage cyklen. Faktisk sparer samfundet op mod 6,50 kr. for hver kilometer, du cykler. Hvis det er den ekstra motivation, du har brug for, for at komme i gang med cykle på arbejde eller på indkøb, så kan du finde en god, solid cykel på Bikeland. Der finder du et stort udvalg af dame- og herrecykler både med og uden motor.