Når du køber hus eller lejlighed, er der mange udgifter at tage højde for – både de store og de små. En af de poster, som mange boligkøbere overser, er tinglysningsafgiften. Men hvem betaler egentlig tinglysningsafgiften, og hvordan spiller den en rolle i en bolighandel?
Hvad er tinglysningsafgift?
Tinglysningsafgiften er en omkostning, der skal betales til staten i forbindelse med tinglysning af skødet, når en bolig skifter ejer. Tinglysningen er en juridisk formalitet, der registrerer, at ejendommen nu tilhører dig som køber. Det er en vigtig proces, da det sikrer din ret til ejendommen og beskytter dig mod eventuelle krav fra andre parter.
Tinglysningsafgiften består af to dele:
- En fast afgift på 1.850 kroner (2025-niveau).
- En variabel afgift, der udgør 0,6 % af købesummen eller ejendomsværdien – afhængigt af hvad der er højest.
Det betyder, at tinglysningsafgiften kan løbe op i flere tusinde kroner, afhængigt af ejendommens pris.
Hvem betaler tinglysningsafgiften ved boligkøb?
I de fleste tilfælde er det køber, der betaler tinglysningsafgiften som en del af omkostningerne ved at overtage ejendommen. Det er en fast praksis i Danmark, og denne udgift skal typisk betales samtidig med andre omkostninger, når handlen gennemføres.
Sælger har derimod ansvaret for at sikre, at ejendommen er gældfri, før den overdrages. Hvis der fx er eksisterende lån i ejendommen, der skal aflyses i forbindelse med salget, betaler sælger typisk afgiften for aflysning af gamle lån.
Som køber er det vigtigt at forstå, at tinglysningsafgiften kommer oven i andre udgifter som købesum, advokatomkostninger og eventuelle forbedringer. Derfor bør du tage højde for denne post, når du udarbejder dit budget og vurderer dit rådighedsbeløb.
Få styr på dit rådighedsbeløb
Når du køber bolig, er det afgørende, at du har styr på dit rådighedsbeløb – altså hvor meget du har tilbage hver måned til at leve for, efter boligudgifter og andre faste poster er betalt. Tinglysningsafgiften er en af de ekstra udgifter, der kan påvirke dit budget, og derfor er det vigtigt at planlægge nøje.
I vores artikel Rådighedsbeløb ved huskøb: 7 gode råd kan du få flere konkrete tips til, hvordan du sikrer dig et sundt økonomisk fundament for dit boligkøb. Det handler blandt andet om at:
- Få overblik over alle udgifter – inklusiv skjulte omkostninger som tinglysningsafgift.
- Beregne, hvad der er realistisk at have tilbage til forbrug, når alle faste udgifter er betalt.
- Være opmærksom på både de faste og variable udgifter i budgettet, så du undgår overraskelser.
Gode råd til boligkøbere
-
Forbered dig grundigt:
Når du går ind i en bolighandel, skal du være opmærksom på alle udgifter – ikke kun købsprisen. Tinglysningsafgiften er en del af de samlede omkostninger, som du skal tage højde for i dit budget. -
Få rådgivning:
En køberrådgiver eller juridisk ekspert kan hjælpe dig med at forstå alle aspekter af bolighandlen, inklusive tinglysningsafgiften og andre juridiske processer. -
Lav et realistisk budget:
Tag udgangspunkt i dit rådighedsbeløb og regn på, hvordan ekstra udgifter som tinglysningsafgift vil påvirke din økonomi. -
Overvej fremtidige udgifter:
Udover tinglysningsafgiften er det vigtigt at tænke på vedligeholdelse, forsikringer og eventuelle renoveringer.
Få hjælp til boligkøbsprocessen hos JuraTeam
Når du køber bolig, er det afgørende, at du har styr på dit rådighedsbeløb – altså hvor meget du har tilbage hver måned til at leve for, efter boligudgifter og andre faste poster er betalt. Tinglysningsafgiften er en af de ekstra udgifter, der kan påvirke dit budget, og derfor er det vigtigt at planlægge nøje.
Med den rette vejledning kan du undgå dyre overraskelser og få en god start på dit nye hjem.
