FDB bænke er populære som aldrig før i hjemmet. De kan bruges til rigtig mange forskellige formål – lige fra at se godt ud til at være praktiske i hverdagen. FDB’s bænke kommer i mange forskellige størrelser og udgaver. Her i artiklen vil vi derfor prøve at komme med tre konkrete bud på en FDB bænk som kunne passe godt ind i hjemmet.
Hvilket udseende man foretrækker på en bænk, kommer helt an på personlig præference. Er du til en flettet bænk? En sort? eller måske en bænk med ryglæn? Næsten ligemeget hvilken bænk du er til, så har FDB et godt bud på en bænk der kunne passe til din stil. Udvalget hos FDB er nemlig forholdsvis bredt og du finder således bænke i flere størrelser, farver og varianter.
J83B i eg fra FDB
En af de største klassikere når det kommer til FDB bænke eller bare bænke generelt, er modellen J83B designet af Jørgen Bækmærk. Denne bænk kombinerer alle de ting som vi elsker – klassisk dansk møbeldesign, gode materialer, enkelt design og så det hyggelige naturflet som sæde. J83B er netop pga. dens flet også en af de mest populære flettede bænke på markedet. J83B kommer i et hav af forskellige udgaver rent farvemæssigt. Den mest populære udgave er er klart udgaven i rent egetræ med naturflet, men udgaven i sortlakeret bøg med naturflet er også godt med. Udover de nævnte udgaver fås bænken bl.a. også i rød, blå og hvid.
F24 Radius med plads til opbevaring
F24 bænken er en anden utrolig populær bænk fra FDB. Bænken er designet af Mot & Bergstrøm og kan bruges til flere forskellige ting pga. dets design. Eksempelvis så er bænken i høj grad brugt som entremøbel pga. dets opbevaringsmuligheder. Netop skufferne under bænken er geniale ift. at bruge dem til den lette opbevaring som huer og vanter. Med bænken slår man altså to fluer med et smæk, man kan både sidde på den og der er plads til opbevaring nedenunder.
J176 i eg med brun læder
Hvis du er på jagt efter en virkelig eksklusiv bænk, så kunne J176 designet af Mogens Koch være et rigtig godt bud. Denne FDB bænk er en af de flotteste bænke på markedet med kombinationen af egetræ og det brune læder. Bænken adskiller sig dog lidt fra de andre FDB bænke, ved at have et ryglæn. Ryglænet betyder dog at man skal tænke sig om en ekstra gang hvor den skal placeres. Eksempelvis så ville bænken være oplagt at bruge i et køkken eller i en gang.
Uanset hvilken bænk du ender med at vælge, så er vi sikker på at du bliver glad for en bænk fra FDB. Hvis der ikke er en af ovenstående bænke som falder i din smag, så kan du på følgende side se hele udvalget af FDB bænke. En FDB bænk kan for nogle godt være en stor investering, da det bestemt ikke er den billigste bænk på markedet. Hvis dette er et bekymringspunkt for dig, så kan vi nævne at FDB bænke er yderst efterspurgt på brugtmarkedet. Det vil derfor altid være muligt at komme af med den igen uden at tabe særlig mange penge.