Video er det helt store hit, når det gælder online marketing. De bevægelige billeder er gode til at fange brugernes opmærksomhed, og ligeledes perfekte til at vide din virksomhed, dine produkter og dine services frem.
Er du selv mere til video end tekst? Undersøgelser viser, at 72% af internetbrugerne hellere vil se en videopræsentation af et produkt end læse en længere produktbeskrivelse. Benytter du ikke allerede videoer, når du skal sælge dine produkter eller øge kendskabet til dit brand, så kan du med fordel begynde at gøre det.
Hvad kan du bruge videoer til?
I udgangspunktet kan du bruge videoer til alle dine markedsføringsaktiviteter. Mange brugere foretrækker at se en video, når de undersøger produkter, som vi overvejer at købe. Denne tendens er meget naturlig, eftersom vi køber langt flere produkter på internettet end tidligere. Vi vil dog fortsat gerne have mulighed for at se grundigt på varerne, og derfor er videopræsentation et oplagt valg.
Videoen kan ikke alene benyttes ved præsentation af produkter – tænker du kreativt, kan du skabe spændende, underholdende og delevenlige videoer, som kan være med til at styrke kendskabet til dit brand. Du kan læse meget mere om videomarketing og få tips til de bedste teknikker på denne marketing blog.
Hvad er videomarkedsføring?
Videomarkedsføring er et begreb, som dækker alle former for markedsføringsaktiviteter, hvor der benyttes video. På denne måde gælder det altså både de præsentationer, du giver af dine produkter, reklamer for dit brand, eventuelle interviews med dine medarbejdere (og tilfredse kunder) samt diverse guides.
Alle disse forskellige aktiviteter skal gerne være med til at generere flere salg, opkald, tilmeldinger eller hvad det nu er, du er på udkig efter. Nogle af disse videoer vil have en høj grad af aktualitet – f.eks. sæsonbestemte produkter, specifikke arrangementer etc. – mens andre vil have en længere ’holdbarhed’.
Vælg din platform
Hvor skal din video bringes? Der findes mange forskellige platforme, som du kan bruge til videomarkedsføring. Mest oplagt er naturligvis kanaler som Facebook, Instagram og YouTube. Benytter du sidstnævnte, kan du nemt indlejre dine videoer på din hjemmeside på samme tid.
Hvilken platform, du vælger, har stor indflydelse på den type video, du skal lave. Skal du vise produkter frem på YouTube (og din hjemmeside) har du som regel god tid, men gælder det Facebook og andre sociale medier, gælder det om at fatte sig i korthed.